Rønnebæk-Sibberup

– og andre navne, som ikke vil forveksles^1,2

Rønnebæk-Sibberup er et langt navn til en lille landsby sydøst for Næstved. Navnet har da heller ikke altid været så langt. Før 1900-tallet kendtes byen kun som Sibberup, og det korte navn kan stadig bruges om byen. Så hvorfor over­hovedet blande Rønnebæk ind i det?

Navnet Sibberup menes at være sammensat af mands­navnet Sibbi, som er en kort form af Sig-bjørn, og efter­leddet torp, som betyder »udflytter­bebyggelse«. Det er en meget almindelig formel for navngivning af udflytter­bebyggelser, at de bruger et mands­navn som første­led—det kan for eksempel være navnet på den, der byggede den første gård på stedet. Denne faste formel gør det svært at undgå navne­sammenfald, når flere mænd med navnet Sibbi finder på at grund­lægge udflytter­bebyggelser rundt om i landet og gennem tiden. I hvert fald er der fire forskellige landsbyer på Sjælland, som kalder sig Sibberup.

Den nærmeste anden Sibberup ligger 10 km væk i Fensmark sogn nordøst for Næstved. Denne landsby kaldes i én kilde også Holme-Sibberup. Nogen har altså opdaget, at der var fare for forveksling mellem de to landsbyer, og har tilføjet Holme for at vise, at man taler om den Sibberup, som ligger i nærheden af hoved­gården Holmegård. Af samme grund er Rønnebæk blevet tilføjet til den af byerne, som ligger i Rønnebæk sogn.

Sognebyer

Dette fænomen har navne­forsker Bent Jørgensen døbt recipro­kering, og det er omdrejnings­punktet for hans disputats fra 1977 af samme navn. Her gennem­går han de recipro­keringer, som er dokumenteret fra gammel tid—helt specifikt fra før år 1688—og der er mange af dem. Hvis et stednavn indeholder nørre, sønder, øster eller vester, er det med stor sand­synlighed for at adskille sig fra et andet sted med samme navn. Det samme gælder lille, store, magle, møgel, ny, gammel, neder og over, og det er langt fra en udtømmende liste.

En særlig familie af recipro­keringer bruger et andet sted­navn til at entydig­gøre stedet. Det kan være navne på nær­liggende hoved­gårde, lands­byer eller sogne­byer, man tilføjer—som i eksemplet med Sibberup. Den slags er som regel gamle, men det kan også være navne på øer eller lands­dele som i det nok bedst kendte eksempel: Nykøbing Falster, Nykøbing Mors og Nykøbing Sjælland.

Den sidste slags har det med at bestå af byer, som ligger længere fra hinanden, og de er da også ret nye, da det først sent er blevet nødvendigt at gøre tydelig forskel på byerne. Det er nok heller ikke tilfældigt, at det sker, efter at jern­bane­stationerne er åbnet i de på­gældende byer.

Jernbanen

Jern­banens udbygning fra slutningen af 1800-tallet gjorde det ekstra vigtigt at kunne kende forskel på ens­lydende sted­navne. Man skulle jo nødig købe en billet til den forkerte ende af landet! Der findes også masser af gode eksempler fra den tid, og mange af dem kommer i par, såsom Viby Jylland og Viby Sjælland eller Døstrup Himmerland og Døstrup Sønderjylland. Men det er ikke alle recipro­keringer, som arter sig som dem.

For eksempel fandtes der i Nordjylland en nu nedlagt station ved navn Vandet Thy, til trods for at ingen andre stationer bærer navnet Vandet. Her var det dog stations­navnet Vandel sydøst for Billund, som skabte fare for forveksling.

Og en station som Svenstrup Jylland ser i første omgang ud til at være den eneste af sin slags. Men den ad­skiller sig fra en nedlagt station i nærheden af Korsør ved navn Svenstrup Sjælland Billet­salgs­sted. Dertil kommer Svenstrup Als, som også har været en station på de gamle amts-baner på Als.

Fælles for alle stationerne er, at de har et post­nummer med samme navn og samme til­føjelse af lands­del. Det skyldes nok, at post­omdelingen tidligere er sket med tog og derfor har de samme kon­ventioner for navn­givning. Post­numrene inde­holder da også mange flere af den slags sted­navne.

Postnumre

De fleste post­numre med til­føjede lands­dele danner åben­lyse par. Det gælder for eksempel Højby Sjælland og Højby Fyn. Men der er også en del, som kræver en forklaring.

Jystrup Midtsjælland er bemærkelses­værdig, fordi der ikke findes andre byer på Sjælland ved navn Jystrup. Der findes til gengæld 3 byer, som kalder sig Jyderup, så det er nok dér, for­virringen ligger. Noget af det samme gør sig gældende for Rødvig Stevns. Den kan potentielt forveksles med både Rørvig i Odsherred og Rødby på Lolland.

Da vi deler post­væsen med de øvrige lande i rigs­fælles­skabet, må et navn som Godthåb Jylland også forklares med, at det ikke vil for­veksles med Godthåb (Nuuk) på Grønland. Og Klakring Jylland kunne med lidt sjusket hånd­skrift læses som Klaksvig på Færøerne, hvis ikke man til­føjede lands­delen til navnet.

Sværest at forklare er nok Veksø Sjælland. I første omgang kunne man tænke, at Växjö i Sverige kunne give anled­ning til for­veksling. Men på den anden side ville det være for­veksling på tværs af lande­grænser og post­væsener, og der er ret stor forskel på stave­måden. Til gengæld lyder Nexø på Bornholm næsten som Veksø. Desuden er der kun én stregs forskel på et stort N og et stort V, og vekslen mellem stave­måderne med hen­holds­vis x og ks har tid­ligere været mere valg­fri end nu.

Reciprokerer man stadig—og hvorfor?

Som sagt er post­numrene og jern­bane­stationerne en nyere udvikling, og der er kommet flere af denne slags recipro­keringer i løbet af 1900-tallet. De nyere recipro­keringer har det også med at ligge længere fra hin­anden end de gamle, og derfor bruger de navne på lands­dele og områder, hvor­imod de ældre recipro­keringer gerne bruger sogne­by­navne.

Derudover lader det til, at nogle områder er mere bange for at blive forvekslet end andre. Det gælder for eksempel Thy og Als, som jeg har nævnt kort i denne artikel, men Lolland, Mors og Ærø er lige så slemme. Man kunne tænke, at områderne først tilføjede deres navn til nogle enkelte sted­navne, som deler navn med et andet sted i landet, og siden er de blevet meget opmærk­somme på alle de sted­navne, de måtte have, som til­nærmelses­vis ligner et andet. Der­udover kunne det være en under­bevidst branding af deres lokale identitet—hvilket især kan være godt for udkants­områderne.