Legenden om det »afrikanske« t

Legenden om det »afrikanske« t

29. september, 2016


København

Legenden om det »afrikanske« t

Espressivo № 1, Sproglige guldkorn for korsangere1

Vi er begyndt at kaste om os med fonetisk ter­minologi til kor­prøverne, og der lader til at være stor for­virring om, hvad ordene egentlig betyder. Derfor tænkte jeg, at jeg—som korets lingvist—ville prøve at råde bod på denne for­virring.

Et affrikeret t er en kon­sonant, som udtales ved, at lukke­lyden t følges af en kort s-lyd. I lyd­skrift skrives det således: [tˢ].

Det er sådan, vi danskere udtaler t’er i begyndelsen af en stavelse. Vores kors navn Tritonus [ˈtˢʁ̥itˢonus] har to eks­empler på denne lyd. Men hvorfor kalder vi det affrikeret? Hvad er alternativet?

Plosiver

Lad os tage det helt fra bunden. Kon­sonanten t er et medlem af den familie, som kaldes plosiver. En plosiv er en kon­sonant, som udtales ved, at man kort­varigt blokerer luft­strømmen fra lungerne, så der op­bygges et overtryk i mund­hulen. Det tryk lukkes så ud på én gang, og det lyder som en lille eks­plosion—deraf navnet.

Plosiver kan skabes for­skellige steder i munden. For eks­empel kan man blokere luft­strømmen ved at lukke læberne, og så får man lyden [p]. Eller man kan sætte spidsen af tungen bag for­tænderne i over­munden på alveolær­randen og udtale et [t]. Man kan også bruge bag­tungen mod den bløde gane (velum), hvilket giver et [k].

Aspiration

Men plosiver har også andre egen­skaber. De danske kon­sonanter p og b udtales begge med læberne—det, der ad­skiller dem, er aspiration. Det danske p skrives i lydskrift [pʰ], og det lille h står for den smule luft, der følger efter eks­plosionen. Hvis man holder hånden op for munden og siger pa-pa-pa, er det tydeligt at mærke det lille pust. Det skyldes, at der er en pause fra eks­plosionen af kon­sonanten, til stemme­læberne begynder at svinge.

Siger man der­imod ba-ba-ba, så er der ikke nær så meget luft, der slipper ud. Det er, fordi stemme­læberne går i gang med at svinge lige efter, at b’et eks­ploderer. Det skrives i lydskrift [b̥] og svarer i bund og grund til et u­aspireret p.

Den lille bolle under b’et betyder, at kon­sonanten er ustemt. Det vil sige, at stemme­læberne ikke vibrerer, mens læberne er lukkede, og trykket bygges op. Der findes også stemte b’er, og de skrives uden bolle: [b]. Det er ikke en lyd, vi har på dansk, men hvis du fore­stiller dig en amerikaner, der siger Bob [bɑːb], så har du en nogen­lunde idé om, hvordan det lyder.

For­skellige sprog har altså for­skellige måder at udtale b og p på. Fransk har slet ingen aspiration, så de udtaler deres hoved­stad Paris [pɑˈʁi]. Det lyder næsten, som vi danskere ville sige Bari [ˈb̥ɑːʁi], men det ville en fransk­mand udtale med stemt b.

Affrikation

Affrikation er til­føjelsen af en frikativ kon­sonant. En frikativ er en lyd, som udtales ved, at man hæmmer luft­strømmen og skaber tur­bulens—eller friktion, som navnet antyder. Det er alle hvisle­lydene og dem, som lyder som hvid støj: f [f], v [v], engelsk th [θ] eller [ð], s [s], engelsk sh [ʃ], fransk j [ʒ], tysk ch [x] og mange flere.

En fuldbyrdet affrikat er en kon­sonant, som består af en plosiv og en frikativ, og de skrives med over­bindings­buer i lyd­skrift: Tysk z [t͡s], engelsk ch [t͡ʃ] og engelsk j [d͡ʒ] er de mest al­mindelige af slagsen.

På dansk udtaler vi vores t’er affrikerede, og det er ikke særligt for­skelligt fra det tyske z. Det gør det nemmere for os at høre forskel på t og d.

Men når for eksempel tysk har kon­sonanten z [t͡s], så ville det være for­virrende, hvis de udtalte deres t’er [tˢ], så derfor siger de [tʰ]—et »tørt« t. Det gør det nemmere at høre forskel på Tal [tʰɑːl] og Zahl [t͡sɑːl].

Jeg håber, at I kan se en mening med gal­skaben, eller i det mindste er blevet for­virrede på et højere plan.


  1. Dette indlæg har jeg skrevet til mine med­sangere i koret Tritonus. For at blive enige om udtalen af kon­sonanterne blev der diskuteret fonetik—især aspiration og affrikation. Under dis­kussionen blev affrikeret t hurtigt for­vansket til afrikansk t. Derfor skrev jeg denne artikel for at udrede trådene.