Hvor ligger Irmnitz?
28. oktober, 2018
Oxford
Hvor ligger Irmnitz? Det korte svar findes i det digt, som er den eneste overlevende kilde, som nævner stedet.
Hin føddæs i Irmnitz
en kald Decembris Nat
lithet nordheſth for Kransveſit.
På nudansk:
Vedkommende fødtes i Irmnitz
en kold decembernat
lidt nordøst for Kransvesit.
Det udaterede heltekvad er skrevet på gammeldansk af en skribent, som blot kalder sig Siurbi Dwæ. Fornavnet er muligvis en variant af Sig(ur)bjørn, og det andet navn lader til at være tilnavnet Due1.
Digtet fortæller, at Irmnitz ligger »lidt nordøst for Kransvesit«—endnu et stednavn, som ikke kendes fra andre kilder. Det nævnes også, at decembernætter i Irmnitz er (eller i det mindste kan være) kolde. Det udelukker store dele af den sydlige halvkugle.
Endnu en detalje, som dog ikke kan ses direkte af uddraget, er, at hin refererer til kvadets hovedperson: et større havpattedyr, hvis eventyr blandt andet foregår i Helsingør og ved Doggerbanke. Det begrænser vores søgen til kysterne.
Slavisk oprindelse?
Ud fra beskrivelsen af stedet kan beliggenheden altså ikke nærmere bestemmes, og derfor må vi se på den mulige oprindelse af navnet. Det oplagte sted at begynde er med endelsen, som vi kan sammenligne med andre stednavne, vi kender. I dette tilfælde kan endelsen være ‑itz eller muligvis ‑nitz.
Det ser ret fremmed ud, men det kunne faktisk være et udtryk for en endelse, som vi kender fra flere byer på Lolland-Falster, nemlig endelsen ‑itse. I Danmarks Stednavne2 under endelsen ‑itse kan man læse, at det er en »afledningsendelse af slavisk (vendisk) oprindelse«. Det findes blandt andet i stednavnene Kuditse, Tillitse, Binnitse og Korselitse. Der står også:
I tyske kilder fra Meklenborg og Holsten gengives opr. Slaviske stednavne på ‑ici sædvanligvis ved ‑iz(e), ‑itz(e) lige fra det 12. årh.[...] I tyske kilder fra 12. og 13. årh. er endelsen så godt som altid enstavet, medens den i senere kilder ofte er tostavet.
Så ‑itz kunne godt være en version af den vendiske endelse. I månedens navn3 fra september beskrives den diskussion, som er blusset op igen, angående stavningen af disse stednavne.
Men endelsen kan også være en anden. For eksempel er stednavnet Kramnitse ikke af vendisk oprindelse, selvom den nutidige stavemåde kunne antyde det. Det er ifølge Danmarks Stednavne muligvis sammensat af kram »krambod« eller »butiksvare« og hus eller næs. Det har siden ændret form i analogi med de andre stednavne i området med endelsen ‑itse.
Siden stednavnet Irmnitz på overfladen ligner Kramnitse, kunne det også være af dansk oprindelse. Men for at denne form kan forklares, er det sandsynligt, at det ligger i et område med vendiske stednavne.
Lolland-Falster?
Venderne var et folkefærd, som kom fra østeuropa, og efter stednavnene at dømme bosatte sig i det nordlige Tyskland og det sydlige Danmark. Der er referencer til venderne i flere stednavne på Sjælland og de sydfynske øer, men endelsen ‑itse ses kun på Lolland, Falster og Møn. Så hvis Irmnitz ligger i Danmark er det mest sandsynligt på en af disse øer.
Men det kan også ligge i Tyskland, for venderne huserede også i Holsten, Mecklenburg og Rügen. Lignende slaviske endelser ses i stednavne som Grömitz (Holsten), Ribnitz (Mecklenburg) og Sassnitz (Rügen). Og siden vi leder efter et sted ved kysten, er det meget muligt at Irmnitz ligger et sted langs Danmarks sydkyst eller Tysklands nordkyst.
Det sidste er nok mest i overensstemmelse med stavemåden.
-
Det er dog mere sandsynligt, at Siurbi Dwæ er en slet skjult reference til Shu·bi·dua, eftersom »heltekvadet« er et forvansket uddrag af deres sang Hvalborg (1976). ↩
-
Kilde: Danmarks Stednavne. ↩